Rodbehandling
En rodbehandling er en tandbehandling, der går ud på at fjerne inficeret og sygt nervevæv fra tandens indre rodkanalsystem.
Man renser og udvider kanalerne med små file for at kunne få desinficerende væske ud i hele rodkanalsystemets udstrækning.
[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=Dw9-dBh5wqg[/embedyt]
Symptomer på en tand har brug for en rodbehandling
Akut tandpine, voldsomme smerter, der er konstante. Forværres ofte ved varme eller kulde.
Diffuse og murrende smerter i tænderne eller ud for deres rødder i kæben. Smerterne kan være svage og kun komme i perioder. Forværres når man ligger ned, eller hvis man flyver, da trykket så stiger inden i tændernes hulrum.
En tand der føles for høj ved sammenbid eller som bliver øm ved tygning.
Hævelse i de bløde væv omkring en tand kaldes i daglig tale en tandbyld, så skal man afsted til tandlægen.
I andre tilfælde er det tandlægen, der ved røntgenundersøgelse i forbindelse med anden behandling opdager tegn på infektion på en tandrod. I disse tilfælde er rodspidsbetændelsen asymptomatisk og gør det svært for patienten at forstå, de har et problem. Det er dog meget vigtigt, man ikke går med en kronisk infektion omkring en rodspids, da disse bakterier kan spredes ud i kroppen via blodbanen og i sjældne tilfælde skabe infektioner f.eks. på hjerteklapperne, hvilket er en potentiel livstruende tilstand.


Sådan foregår en rodbehandling
Bedøvelse: Tanden bliver lokalbedøvet, så du ikke mærker smerte.
Oplukning: Tandlægen borer et hul i tanden for at skabe sig adgang til nerven og rodkanalerne.
Rensning: Det syge inficerede væv fjernes med små file og kanalerne udvides, så der kan skylles med desinficerende væske i hele kanalernes udstrækning.
Rodfyldning: Rodkanalerne fyldes med vævsvenligt materiale.
Lukning: Oplukningen gennem tanden fyldes med en plastfyldning. Nogle gange anbefales tanden at får en krone på for bedste prognose.
Opheling: Efter 6-12 mdr. tages kontrolrøntgenbilledet for at verificere sunde forhold omkring rodspidserne
- Antal Besøg: 1-3 besøg på klinikken. Besøgstid pr. gang: 60-90 minutter
Prognosen for en rodbehandling
I dag har rodbehandlinger rigtige gode prognoser, og tandlægen laver altid en individuel vurdering af den enkelte tand, inden denne bliver rodbehandlet. Så er du som patient informeret bedst muligt om, hvilken behandling der er bedst for dig.


Gør det ondt at få foretaget en rodbehandling
Det gør ikke ondt at få fortaget en rodbehandling. Vi har rigtig gode lokal bedøvelsesmidler i dag, som gør det ikke er smertefuldt at få foretaget en rodbehandling.
Man kan i dagene efter behandlingen er lavet opleve lettere ømhed, som aftager hurtigt.
Formålet med rodbehandlingen
At lindre smerte og bevare tanden.
At stoppe infektionen så man undgår, at denne spreder sig.

Hvad koster det?
Del tandlægeregningen op i små bidder
Vi samarbejder med Sundhed+. Med en Sundhed+ Kredit, kan du nemt og bekvemt dele betalingen for dine sundhedsydelser op i mindre, overskuelige bidder. Bliv medlem af Sundhed+ idag og få en kredit på op til 50.000 kr., som du kan bruge på din sundhed.
