Kosmetisk tandregulering

Er du ked af dit smil?

Viser du aldrig dine tænder på fotos?

Måske er Invisalign-behandlingen noget for dig.
Invisalign er kosmetisk tandregulering til flytning af skæve eller roterede tænder i fronten.
Behandlingen foretages med gennemsigtige plastikskinner, som tages ud ved spisning og tandbørstning.
Forundersøgelse koster kr. 400.-  Pris for Invisalign-behandling kr. 30.000.-

Kontakt klinikken ved spørgsmål eller hvis du ønsker at få en tid.

Fordele ved Invisalign:

Næsten usynlig
Kan tages ud, når du spiser eller børster tænder
Ofte mere komfortabel end traditionel bøjle
Færre akutte tandlægebesøg (ingen løse bøjletråde)

Hvad er Invisalign?

Invisalign er en næsten usynlig tandbøjle – en moderne måde at rette tænder på uden metal. Den består af en række gennemsigtige plastskinner (aligners), der skifter form lidt ad gangen og langsomt flytter tænderne til deres ønskede position.

Sådan foregår Invisalign-behandlingen – trin for trin:

1. Konsultation hos tandlægen

  • Du får undersøgt dine tænder og bid.
  • Der laves digitale billeder, fotos og 3D-scanning af dine tænder.
  • Du får en behandlingsplan, som viser en simulering af, hvordan dine tænder vil flytte sig under behandlingen.

2. Fremstilling af aligners

  • Ud fra din plan laves en serie af plastskinner, typisk 10–40 stk.
  • Hver skinne skal bæres i ca. 1-2 uger, og de flytter tænderne lidt hver gang.

3. Behandlingen begynder

  • Der  sættes små “attachments” (små gennemsigtige knopper) på tænderne, som hjælper skinnerne med at få bedre fat.
  • Du får dine første skinner og vejledning i, hvordan du tager dem ud og sætter dem i.
  • Du skal bære dem 22 timer i døgnet, og kun tage dem ud, når du spiser eller børster tænder.

4. Kontrolbesøg

  • Du kommer til kontrol hver 4.-8. uge, hvor tandlægen tjekker dine fremskridt og udleverer nye skinner.
  • Der må slibes på tænderne hvis tandflytning i sig selv ikke giver nok plads.
  • Der kan være behov for flere sæt skinner end antaget i første plan.

5. Behandlingen afsluttes

  • Når tænderne er på plads, afsluttes behandlingen.
  • Du får en retainer (en natbøjle), som skal bæres for at holde tænderne i deres nye position, samt en metaltråd monteret på indersiden af fortænderne. Både nat-skinner og tråde skal formodentligt bevares livslangt, for at holde tænderne på plads. Man skal derfor påregne vedvarende udgifter til dette.

Antal besøg: 10 besøg på klinikken, evt. flere.
Tidsforbrug pr. besøg: Længere tid i starten ca. 40 min pr. besøg, kortere tid til efterfølgende kontroller ca. 20 min.

Klinikkens behandlere

Stine Buhl

Stine Buhl

Tandlæge